Westfield fortelt

Westfield fortelt

Hos Campingudstyr.dk tilbyder vi et bredt udvalg af luftfortelte fra alle de populære campingbrands. Luftfortelte er fortelte, hvor de traditionelle stangsæt er blevet erstattet af luftkanaler, hvorfor de i særdeleshed er modstandsdygtige overfor al slags vind og vejr. Luftfortelte har nemlig egenskaben til automatisk at rette sig op igen, når vejrtrykket er aftaget. I modsætning til metal- og glasfiberstænger, som findes i de fleste fortelte, bliver stængerne i luftfortelte altså ikke bøjede eller på anden måde ødelagte.

Med et Westfield fortelt får du campingudstyr i topklasse. Mange af Westfields luftfortelte er udført i et kraftigt, men letvægts nylon materiale, der både er smuds- og vandafvisende. Et Westfield luftfortelt kan derfor både modstå skybrud og hård vind. Luftforteltene fra Westfield kan blandt andet anvendes som vindfang eller entré til campingvognen eller campingteltet.   

Westfield luftfortelte er den optimale løsning til alle rejseglade campister og outdoor entusiaster, som ønsker mere af det hele. Når du er på farten, får du nemlig masser af ekstra plads og praktiske funktioner i flotte designs, der giver den samme fornemmelse og komfort som at være hjemme.

Sorter faldende

11 vare(r)

Sorter faldende

11 vare(r)

Westfield luftfortelte til de bedste campingoplevelser

Westfield telte er tysk kvalitet, når det er allerbedst. I vores brede kvalitetssortiment af luftfortelte fra Westfield finder du alt lige fra fritstående familietelte og bustelte til mindre autocampere til holdbare luksus luftfortelte med maksimal vejrbeskyttelse. Det er derfor ikke helt uden grund at luftforteltene fra Westfield beundres af campister og outdoor entusiaster verden over.  

Westfield Omega fortelt, der sikrer ekstra stabilitet i det danske vejr

Omega er et luftfortelt fra Westfield i klassisk design. Westfield Omega er resultatet af mange års udvikling af både exceptionelle materialer og de patenterede AAS luftrørssystemer. Teltet er fremstillet i kvalitetsmaterialet Hydrotech XT pro, der har en fremragende farvefasthed. Desuden har teltet en ventil til pumpning, hvorfor det også leveres med en effektiv pumpe.

Omegateltet er udstyret med aftagelige sidevægge, der er udført med gennemsigtig vinduesfolie og en dobbeltdør med myggenet. De to frontpaneler er fremhævet med ekstra store panoramavinduer, der også kan lukkes ved indvendige persienner. Diverse stænger til vognside og veranda funktion er ligeledes inkluderet i leveringsomfanget.

I Omega har man en virkelig god højde i hele teltets dybde, hvilket betyder at selv højere mennesker kan stå oprejst i hele dybden. Hvis du skulle mangle ekstra plads til overnattende gæster, opbevaring, cykler eller lignende, er det også muligt at tilkøbe et annex til Westfield Omega.  

Westfield Aires luftfortelt til camping i topkvalitet

Westfield Aires luftfortelt er kendetegnet ved sine store panorama- og skylightvinduer, som lukker naturligt lys ind i teltet. Aires er ligesom Omega teltet fremstillet i det nye Hydrotech XT Pro materiale, som har uovertruffen styrke, en god farvefasthed og en vandkolonne på 6000 mm.

Teltet leveres med det nyeste AAS2 ventilsystem, som giver mulighed for at pumpe teltet ved hvert af de 3 luftrør eller kun vælge den ene ventil, når de ekstra AAS rør er monteret. Som noget helt nyt kan de ekstra AAS rør monteres, mens teltet er pumpet op, og uden at luften går af teltet.

Westfield Aires kan ligeledes optimeres med indvendig LED belysning og montering af annex. Det nye Aries teltdesign byder derfor på ekstrarum til hyggestunder med hele familien og masser af plads til praktisk opbevaring af bagage.  

Avancerede AirTube lufttelte fra Westfield

Westfield AirTube Carina er et topprodukt fra Westfield. Med kraftig og stabil luftramme, sikrer luftforteltet maksimal styrke, stabilitet og lang holdbarhed. Ved køb af et Westfield lufttelt medfølger en kvalitets pumpe, der gør det let at pumpe teltet op på ganske få minutter.

Carina modellen fra Westfield har mange gode udluftnings muligheder og er udstyret med myggenet ved alle vinduerne i fronten, samt ved de to døre i gavlene. Det avancerede lufttelt kan med fordel også bruges som skyggegivende solsejl, da man kan lyne alle panelerne i fronten af, og så åbne de to døre i gavlene.

Forteltet er fremstillet af HydroDore XT-Extrem, der er et specielt udviklet materiale med en unik holdbar og UV stabil belægning, som giver forteltet ekstra styrke og stabilitet.